Pendragcon

Session 3

Vore helte fra Pendragon (Pendracon) selskabet vendte heltemodigt tilbage fra deres heltegerninger i Shadowfell Keep. Helte. Imidlertid stødte de på vejen tilbage til Winterhaven på en forladt gård, hvor de fandt en lille død hund, hvis hjerne er blevet ædt. Da de kom til Winterhaven bekræftedes deres værste – og mest åbenlyse – anelse: der var levende døde i området.

Kaptajnen for garden – Rolf – var blevet dødeligt såret under sin vagtgerning ved belejringsforrådet. Celedal og Toke meldte sig frivilligt til at ordne ting som at sælge loot og undersøge markedet for magiske genstande, imens Myrddin og Rhiannon fulgte med til templet, hvor Søster Linora plejede Rolf. Lord Padraig var også til stede og med sine sidste kræfter udpegede Rolf sin angrebskvinde – Rhiannon. Lord Padraig lyttede imidlertid til fornuft og tillod, at Toke og Celedal tog ud til kirkegården for at finde den virkelige skyldige, mens Rhiannon og Myrddin måtte blive i Winterhaven.

Søster Linora bad Rhiannon og Myrddin om at hjælpe med at finde den forsvunde Valthrun, og efter de havde gennemsøgt vismandens tårn fandt de en hemmelig kælder fyldt med dødelige fælder. Disse fælder undgik de dog behændigt – det lykkedes Myrddin at gennemskue en udspekuleret øksefælde og de undgik at blive suget ind i frygtelige jernladyer – og de fandt Valthrun i en dødsfælde, der lige skulle til at aktiveres. Rhiannon sprang lynsnart til og reddede Valthrun fra et faldende guillotineblad. Myrddin fik tiden til at gå med at falde i en fælde, hvorefter han blev overdynget med fossende vand. Rhiannons snarrådighed reddede dog også mageren fra døden – mens hun satte sit sværd i klemme for gullotinen. Valthrun afslørede, at han var blevet overfaldet af elverkvinden Ninara! Overraskelsen var stor…

I mellemtiden holdt Toke og Celedal en ølfyldt picnic uden for Winterhaven. Efter at have delt en halv tønde øl udspillede følgende dialog sig:

TOKE: ”Kender du egentlig vejen til kirkegården?”

CELEDAL: ”Altså…det er dragekirkegården, ikke?”

Heldigvis viste der sig at være skilte, der viste vejen til kirkegården og med ølkrus i hånd begav de to sig derhen. Da de først kom frem vandrede Toke frejdigt ind midt i kirkegården, mens Celedal måtte tage sig en kort opkastningspause ved en gravsten. Prompte rejste der sig skeletter fra gravene – den slags fandt de sig åbenbart ikke i! Toke gjorde kort proces med sin del af skeletterne, men blev så overfaldet af to zombiehunde, som han insisterede på var vanvittigt hårdføre. Deres forrige offer var den lille hund på gården. Hm. I mellemtiden blev Celedal skudt to gange i ryggen af ingen ringere end Ninara, der var vanvittig af vrede. Efter en kamp med megen fortvivlelse og gråd og tænders gnidsel – ”30 skade på én runde! 30 skade!” – triumferede den dynamiske duo.

Celedal forhørte den overmandede Ninara og fandt ud af, at hun i sin tid var kommet til Shadowfell Keep for at undersøge rygterne om en portal, men at hun var blevet charmed af Kalarel, der havde taget hende som elskerinde. Da Kalarel døde gik hun amok. Celedal ransagede sin viden og konkluderede at den charm, der lå på Ninara med tiden ville forsvinde, når nu Kalarel var død, og elverklerikken uskadeliggjorde også den magiske cirkel, Ninara havde brugt til at vække de døde til live. Toke fordrev al den tid med at gennemsøge gravene for guld og stjal nogle guldbægre, han fandt. Straks efter bød han gallant Celedal et krus øl.

I Winterhaven hyldede Lord Padraig heltene og gav dem en stor banket, deres belønning, frit valg blandt byens købmænds udstyr samt evigt frit kost og logi i Winterhaven.

Dagen efter forfulgte selskabet et spor ud af byen efter en overfaldt karavane. Det viste sig, at karavanens passagerer var blevet taget til fange af Bloodreaver-banden, hvis leder Krand havde korresponderet med Kalarel. Selskabet fandt den formastelige Bloodreaver-delegation og nedkæmpede dem, hvorefter de besluttede sig for at undersøge Thunderspire Mountain, hvor Bloodreaver-banden holdt til. Inden de tog af sted forsynede de de fra banden frigivne slaver med penge og slaverne udbad sig, at selskabet ville holde øje med en eladrinpræstinde ved navn Isil, der havde været Bloodreaver-bandens slave, men som ikke blev taget med fra Thunderspire Mountain, sidst denne gruppe var der…

Comments

MikkelLodahl

I'm sorry, but we no longer support this web browser. Please upgrade your browser or install Chrome or Firefox to enjoy the full functionality of this site.