Pendragcon

Session 1

Pendragon (eller Pendracon) selskabet drog ud fra Fallcrest for at undersøge deres mentor, Douven Stauls mystiske forsvinden. Han var taget til Winterhaven for at undersøge rygter om en dragekirkegård.

På vejen dertil blev de overfaldet af en gruppe kobolder og trods Myrrdins bekymringer og en noget rodet strategi vandt de kampen, ikke mindst på grund af, at Celedal opgav sin ellers annoncerede ”ingen healing”-politik. De fandt en skriftrulle på kobolderne, der identificerede deres ledere som Jerntand og Kalarel.

I Winterhaven udspurgte de tre elvere forskellige beboere – den tandløse mumler Eilien, den kultiverede vismand Valthrun og den mystiske elverkvinde Ninara – imens dværgen besøgte den lokale smedje og blev venner med ejeren, Thair Kulmand. Elverne opdagede vejen til dragekirkegården og fik den lokale hersker Lord Padraig til at hyre dem til at udrydde kobolderne. Rhiannon opdagede i tilgift, at Ninara var i området for at undersøge Shadowfell Keep, en borg, der lå mod nord fra Winterhaven.

På vej mod dragekirkegården blev selskabet igen overfaldet af kobolder, der havde fået ordrer til at udrydde Myrrdin, da han blev identificeret som lederen. Der var en spion i Winterhaven! Selskabet vendte herefter tilbage til byen og hvilede sig. Dagen efter mødte de en forklædt goblin på markedspladsen. Goblinen talte over sig og de fandt ud af, at han arbejdede for Jerntand og skaffede forsyninger til Shadowfell Keep. Byvagten sørgede imidlertid for, at goblinen slap væk.

Ved dragekirkegården besejrede selskabet en flok gravrøvere, der havde taget Douven Staul til fange. Selskabet befriede ham og fandt ud af, at Jerntand havde hyret gravrøverne på vegne af Kalarel. Staul havde ledt efter et relikvie for Orcus, de levende dødes dæmonherre, for at ødelægge det. Efter lidt – ahem – misforståelser fandt Celedal det skrin med et spejl i, som gravrøverne havde fundet. Spejlet viste sig ikke at være magisk og at have tilhørt en troldmand fra det ældgamle Nerathimperium.

Staul og Pendragon (eller Pendracon) Selskabet eskorterede gravrøverne tilbage til celler i Winterhaven, hvor de fik sig et hvil. Derefter tog Staul og selskabet afsked og vore helte begav sig hen til Valthrun for at høre om han vidste mere om skrinet og Shadowfell Keep. Han identificerede spejlet som tilhørende en af de troldmænd, der havde været med til at bygge Shadowfell Keep for længe siden. Rhiannon opdagede, at Valthrun ikke fortalte alt, hvad han vidste, og imens Toke truede af en bogreol, forsøgte hun at true Valthrun til at fortælle alt. Dette resulterede i, at Valthrun straks smed dem ud. Toke kvitterede for denne urimelighed med at slå en af dørene længere nede i tårnet ind og selskabet måtte flygte.

Selskabet forsøgte at komme til at tale med Lord Padraig, men de opdagede, at Valthrun var kommet dem i forkøbet og begav sig i stedet ud til koboldernes hule, som gravrøverne (og et fantasy-krakkort, som nogle kobolder havde på sig) havde afsløret vejen til. Det lykkedes selskabet med imponerende effektivitet at udrydde kobolderne og deres leder Jerntand, hvorefter Lord Padraig belønnede dem og tilgav dem deres opførsel over for Valthrun. Vore helte fandt også beviser for, at noget ondt var under opsejling ved Shadowfell Keep og de besluttede sig for at tage af sted næste morgen efter Myrrdin havde advaret en af byvagterne om, at han skulle passe ekstra godt på madlageret, der skulle holde Winterhaven forsynet, hvis den kom under belejring – der kunne være spioner i byen!

I Shadowfell Keep faldt Toke prompte i en fælde og frydede sig, da det gav mulighed for at afprøve sin nye dværgehammer, som Thair havde smedet til ham, på et let bytte – rotter! Imens udryddede resten af selskabet nogle gobliner og selskabet fortsatte til et torturkammer, hvor de nedkæmpede en gruppe gobliner og en hobgoblin, der satte ild til Rhiannon. Og der finder vi dem igen…

View
Session 3

Vore helte fra Pendragon (Pendracon) selskabet vendte heltemodigt tilbage fra deres heltegerninger i Shadowfell Keep. Helte. Imidlertid stødte de på vejen tilbage til Winterhaven på en forladt gård, hvor de fandt en lille død hund, hvis hjerne er blevet ædt. Da de kom til Winterhaven bekræftedes deres værste – og mest åbenlyse – anelse: der var levende døde i området.

Kaptajnen for garden – Rolf – var blevet dødeligt såret under sin vagtgerning ved belejringsforrådet. Celedal og Toke meldte sig frivilligt til at ordne ting som at sælge loot og undersøge markedet for magiske genstande, imens Myrddin og Rhiannon fulgte med til templet, hvor Søster Linora plejede Rolf. Lord Padraig var også til stede og med sine sidste kræfter udpegede Rolf sin angrebskvinde – Rhiannon. Lord Padraig lyttede imidlertid til fornuft og tillod, at Toke og Celedal tog ud til kirkegården for at finde den virkelige skyldige, mens Rhiannon og Myrddin måtte blive i Winterhaven.

Søster Linora bad Rhiannon og Myrddin om at hjælpe med at finde den forsvunde Valthrun, og efter de havde gennemsøgt vismandens tårn fandt de en hemmelig kælder fyldt med dødelige fælder. Disse fælder undgik de dog behændigt – det lykkedes Myrddin at gennemskue en udspekuleret øksefælde og de undgik at blive suget ind i frygtelige jernladyer – og de fandt Valthrun i en dødsfælde, der lige skulle til at aktiveres. Rhiannon sprang lynsnart til og reddede Valthrun fra et faldende guillotineblad. Myrddin fik tiden til at gå med at falde i en fælde, hvorefter han blev overdynget med fossende vand. Rhiannons snarrådighed reddede dog også mageren fra døden – mens hun satte sit sværd i klemme for gullotinen. Valthrun afslørede, at han var blevet overfaldet af elverkvinden Ninara! Overraskelsen var stor…

I mellemtiden holdt Toke og Celedal en ølfyldt picnic uden for Winterhaven. Efter at have delt en halv tønde øl udspillede følgende dialog sig:

TOKE: ”Kender du egentlig vejen til kirkegården?”

CELEDAL: ”Altså…det er dragekirkegården, ikke?”

Heldigvis viste der sig at være skilte, der viste vejen til kirkegården og med ølkrus i hånd begav de to sig derhen. Da de først kom frem vandrede Toke frejdigt ind midt i kirkegården, mens Celedal måtte tage sig en kort opkastningspause ved en gravsten. Prompte rejste der sig skeletter fra gravene – den slags fandt de sig åbenbart ikke i! Toke gjorde kort proces med sin del af skeletterne, men blev så overfaldet af to zombiehunde, som han insisterede på var vanvittigt hårdføre. Deres forrige offer var den lille hund på gården. Hm. I mellemtiden blev Celedal skudt to gange i ryggen af ingen ringere end Ninara, der var vanvittig af vrede. Efter en kamp med megen fortvivlelse og gråd og tænders gnidsel – ”30 skade på én runde! 30 skade!” – triumferede den dynamiske duo.

Celedal forhørte den overmandede Ninara og fandt ud af, at hun i sin tid var kommet til Shadowfell Keep for at undersøge rygterne om en portal, men at hun var blevet charmed af Kalarel, der havde taget hende som elskerinde. Da Kalarel døde gik hun amok. Celedal ransagede sin viden og konkluderede at den charm, der lå på Ninara med tiden ville forsvinde, når nu Kalarel var død, og elverklerikken uskadeliggjorde også den magiske cirkel, Ninara havde brugt til at vække de døde til live. Toke fordrev al den tid med at gennemsøge gravene for guld og stjal nogle guldbægre, han fandt. Straks efter bød han gallant Celedal et krus øl.

I Winterhaven hyldede Lord Padraig heltene og gav dem en stor banket, deres belønning, frit valg blandt byens købmænds udstyr samt evigt frit kost og logi i Winterhaven.

Dagen efter forfulgte selskabet et spor ud af byen efter en overfaldt karavane. Det viste sig, at karavanens passagerer var blevet taget til fange af Bloodreaver-banden, hvis leder Krand havde korresponderet med Kalarel. Selskabet fandt den formastelige Bloodreaver-delegation og nedkæmpede dem, hvorefter de besluttede sig for at undersøge Thunderspire Mountain, hvor Bloodreaver-banden holdt til. Inden de tog af sted forsynede de de fra banden frigivne slaver med penge og slaverne udbad sig, at selskabet ville holde øje med en eladrinpræstinde ved navn Isil, der havde været Bloodreaver-bandens slave, men som ikke blev taget med fra Thunderspire Mountain, sidst denne gruppe var der…

View

I'm sorry, but we no longer support this web browser. Please upgrade your browser or install Chrome or Firefox to enjoy the full functionality of this site.